(English extract below)
Der tales meget om ligeværd, tolerance og rummelighed i den danske folkeskole, mens konkurrence, flid og disciplin nærmest er blevet fyord. I min optik har vi mistet balancen.
I dag hørte jeg i nyhederne at “det er uklogt at være klog og ambitiøs i den danske folkeskole”. Elevernes egen formand stod bag udtalelsen. Hvor trist! Og skræmmende for børnenes og Danmarks konkurrenceevne i fremtiden. Ikke nok med at de danske elever, ifølge den seneste PISA undersøgelse, er blevet dårligere til matematik; det er også galt med holdningen blandt dem.
Jeg vil give Ole Juhl fra fra Dansk Center for Undervisningsmiljø ret i, at den udbredte lighedstankegang og fokus på at hjælpe de svage har ført til, at konkurrenceelementet og de dygtige og ambitiøse elever er blevet glemt i de danske skoler. Begge dele er vigtige, men der er nødt til at være balance i tingene.
Som forældre til to børn, der har gået i dansk folkeskole og nu går i international (amerikansk) privatskole oplever jeg en stor forskel både fagligt og holdningsmæssigt på de to skolesystemer.
Første gang jeg oplevede min søn være virkelig stolt over at have klaret en skoleopgave, var i den internationale skole. Han havde da gået 6 år i dansk folkeskole. Jeg er taknemmelig for, at mine børn bliver udfordret i skolen, og at de lærer at gøre sig umage, være flittige og ansvarlige. Og ikke mindst, at de oplever stoltheden af at lykkes med noget, fx en skriveopgave, som de umiddelbart syntes var svær, men som de fandt ud af at løse alligevel. Den stolthed, eller personlige sejr, giver mod på at prøve kræfter med nye ting, at udfordre egne evner. Og så bliver det hele ikke ligegyldigt og kedeligt, hverken i skolen eller arbejdslivet senere, men derimod sjovt, udfordrende og givende.
En anden forskel på de to skolesystemer er disciplin, som efterhånden synes at være et fy- eller fremmedord i den danske folkeskole. På den internationale skole har læreren mere autoritet, og der er ro i klassen. Man kan altid diskutere, hvor lidt eller hvor meget disciplin der er godt, men et roligt undervisningsmiljø med opmærksomme elever må, alt andet lige, medføre større udbytte for eleverne.
De fleste af os nordeuropæere har rødder i protestantisk kultur med værdier om arbejdsmoral og tro på “yde før nyde”. Det kan godt være, at moralen er blevet lidt flosset i velfærdssamfundet, men værdierne ligger vel i mange af os endnu, og derfor kan vi også føre dem videre til vores børn. Især hvis vi stiller krav og ikke serverer alting for dem kvit og frit.
English extract:
There is much talk of equality, tolerance and inclusiveness in Danish schools, while competition, diligence and discipline have almost become dirty words. In my view, we need to find a balance.
The chairman for Danish students was quoted in the media for saying: “it is unwise to be clever and ambitious in the Danish school”. I agree with Ole Juhl from the Danish Centre for Teaching that competition, talent, and ambitions have been neglected due to the widespread equality mindset and focus on helping the weak in Danish schools. Both are important, but there has to be a balance.
My children attend an international (American) school, and they learn to make an effort, be diligent, and responsible. And not least, they experience the pride of succeeding with something. This pride, or personal victory, gives courage to try new things. Also, in the International school, teachers have more authority, and classes are quiet. The optimal level of discipline can be discussed, but there’s no doubt attention is needed for learning.
Most of us Northern Europeans have roots in Protestant culture with strong work ethics and beliefs in “no pain, no gain”. I’m sure we can lead these values on to our children. Especially if we make demands and don’t offer them everything for free.