Hjælp – jeg ser antikprogrammer!

nOB3HcKEnglish extract under construction……..

Mit hjem er hverken fyldt med loppefund eller antikviteter. Jeg besøger yderst sjældent loppemarkeder og praktisk talt aldrig antikvitetsforretninger. Alligevel har jeg på det seneste fået smag for Antiques Roadshow, en britisk tv-serie, hvor to antikeksperter dyster ved at tage rundt til engelske byer og købe antikviteter og loppefund for derefter at forsøge at sælge tingene igen med den største fortjeneste.

Lyder det kedeligt? Småborgerligt? Ja helt sikkert, men jeg er godt underholdt. En stor del af min begejstring skyldes den britiske charme, som præger udsendelserne. Jeg er vild med det forfinede britiske sprog og humoren, og når “scenen” er pittoreske engelske byer og landskaber, bliver det hele bare endnu mere charmerende. Ind imellem får vi seere også fortalt et lille stykke historie, fx om spinnemaskiner, som udgjorde første skridt ind i den engelske industrielle revolution, og som fan (også) af historie-programmer er jeg med hele vejen!

De succesfulde britiske antikprogrammer er naturligvis blevet kopieret vidt og bredt: Den hollandske udgave hedder eksempelvis ‘Tussen Kunst & Kitsch’, og dansk tv viser flere beslægtede programmer, herunder Antikduellen og Loppefund. Og selv om de danske udsendelser ikke siger mig ret meget, rammer genren generelt noget i tidsånden. Når krisen kradser, bliver vi nostalgiske og vender blikket bagud, og sporene efter finanskrisen med behov for mere økonomisk forsigtighed har givetvis sat gang i folks drømme om at finde gamle skatte til billige penge på loppe- eller antikmarkeder.

Tilfældigvis skal jeg med familien på bilferie i England denne sommer, og Antiques Roadshow er god opvarmning. Jeg glæder mig og noterer løbende tips til hvilke byer, der er værd at lægge vejen forbi. Antikviteterne vil jeg nok gå uden om på ferien, de er mest underholdende på tv!

 English extract under construction……..

About .

I am a Danish writer, journalist, and communications specialist. After several years in The Netherlands, I am back in my home country, with one foot in London. I hold a M.Sc. in International Business Administration and Modern Languages, and I have brushed up my skills through studies at Webster University and London School of Journalism. I have worked with communications and business development most of my life. I do freelance work (English and Danish), and I write for pleasure. Most of my stories are about places and people I encounter on journeys around the world. I have an eye for cultural and social subtleties, and I am especially interested in travel, the environment, and the arts. Drop me a line if you want to hire me, or if you have a question or comment. And feel free to follow me on Twitter, Bloglovin' and Instagram.
This entry was posted in Quirky me and tagged , , . Bookmark the permalink.